Ferielejlighed i Skagen centrum
Særdeles skøn sommerlejlighed på 80 m² med stor solterrasse og dejlig udsigt udover Østerby i Skagen centrum.
Lejligheden indeholder 2 separate soveværelser, dejlig lys stue, åbent køkken med spiseplads, og badeværelse med brus. Hele lejligheden er smagfuldt indrettet.
I lejligheden er der kabel tv og trådløst wi-fi.
Ferielejligheden er beliggende i Skagen centrum med 300-400 meter til både stranden, Vippefyret, lystbådehavnen og gågaden. Ligesom Skagen Bryghus og Fiskerestauranten er et besøg værd.
Lige omkring hjørnet ligger Brøndums Hotel, Skagen Museum samt den berømte Slagter Munch.
Solterrassen er møbleret med havemøbler, parasol og Webergrill. Dejligt åbent køkken i forbindelse med spiseafdeling og stue. Køkkenet er veludstyret med keramisk komfur, indbygningsovn, køle-/fryseskab, opvaskemaskine og mikroovn.
Der er 2 cykler til fri afbenyttelse.
Til lejligheden hører 1 stk. privat p-plads.
Den fælles gårdhave må naturligvis gerne benyttes.